Dét bør du overveje, når turen går til The Big Apple

0 931

Følgende artikler er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til i artiklen.

Er du til storbyferie med masser af spændende oplevelser, høj puls og garanti for ømme fødder? Så er New York et rigtig godt bud på den næste feriedestination for dig. Mange går og drømmer om at komme til det store USA, og New York har alle dage været en af de mest populære byer blandt de rejseglade danskere. Det skyldes ikke mindst det pulserende byliv, den amerikanske åbenhed samt de utallige oplevelsesmuligheder og ”must see”-seværdigheder, som byen rummer. En by, som de fleste forelsker sig i, når de først er eller har været der og en by, som man aldrig helt er færdig med.

Læs med i dette indlæg, hvor vi giver dig nogle hurtige inspirationstips til, hvad du bør være opmærksom på og overveje, når turen for dig går til The Big Apple.

Et sandt ”oplevelsesmekka” – det handler om prioritering

Der er mange grunde til, at New York for rigtig mange er en feriedestination, som man aldrig bliver helt færdig med. Én af dem er, at storbyen populært sagt udgør et sandt ”oplevelsesmekka”. New York byder på et væld af forskellige kulturelle, historiske såvel som underholdningsbetonede oplevelser og seværdigheder, og det kan særligt for førstegangsbesøgende være helt overvældende og vanskeligt at vælge mellem de mange muligheder. Derfor bør du nøje overveje, hvor meget du gerne vil nå at opleve på din ferie, da det er med til at bestemme, hvor lang din ferie skal være.

Men uafhængig af din feries varighed, er du ikke uden om at skulle prioritere. Du kan ikke nå det hele, og derfor må du gøre op med dig selv, hvor meget og hvad du gerne vil se og opleve. I samme ombæring bør du afklare med dig selv, om du påtænker at opleve byen på gåben eller vil anvende offentlig transport, da det har betydning for, hvor meget du kan nå at se på en dag.

Vores vigtigste råd er dog ikke at forfalde til at presse alt for meget ind i dagsskemaet. Der skal være tid og rum til også bare at opleve byen og dens arkitektoniske storhed som seværdighed i sig selv.

Et verdenskøkken – bogstaveligt talt

Elsker du mad – og meget forskellig mad? I så fald er New York det helt rette sted for dig. Byen er karakteriseret ved at være ét stort verdenskøkken bogstaveligt talt. New York er geografisk opdelt i en lang række mindre områder, der hver især repræsenterer deres særegne køkken. Du kan gå direkte fra ”Chinatown”, der tilbyder den ene asiatiske restaurant efter den anden samt et væld af asiatiske specialiteter, til ”Little Italy”, hvor et væld af klassiske, italienske egnsretter kan nydes på de charmerende udendørsrestauranter. Gå heller ikke glip af de mange muligheder for amerikansk street- og comfort food samt en klassisk brunch med pancakes, sirup, scrambled eggs og bacon. Én ting er sikkert: Du går ikke sulten i seng, når du befinder dig i New York.

Feriebolig eller ferielejlighed i New York?

Godt nok er én af New Yorks mange populærbetegnelser ”The city that never sleeps”. Men ikke desto mindre skal du som turist have et sted at overnatte under dit ophold. Inden du bestiller din rejse, bør du derfor overveje nøje, om du er typen, der er til feriebolig eller ferielejlighed i New York – eller en tredje løsning såsom hotel eller hostel. Hvis du påtænker at bruge en del tid der, hvor du overnatter, er den bedste løsning for dig måske at leje en feriebolig eller -lejlighed afhængig af, hvor mange personer du rejser med. Er du derimod rejsende alene, eller skal overnatningsstedet udelukkende tjene til overnatning, kan du med fordel kigge på hotel- og hostel-løsninger eller et enkeltværelse i en lejlighed. Der findes mange forskellige muligheder, hvad angår feriebolig i New York, hvor du blandt andet kan vælge at investere i et medejerskab. Der er ikke en løsning, der er bedre end en anden. Det afhænger ultimativt af dine behov og præferencer.

Rigtig god tur.

Leave A Reply

Your email address will not be published.