Rejsetips, guides og anbefalinger - oplev verden.

Eksklusiv jagt i Sydafrika og Canada

0 123

Kombiner din rejseglæde, din kærlighed for kvalitetsjagt og interesse for storslået, unik natur ved at tage ud i verden og få en på opleveren. Ved at pakke tasken og bringe dit jagtudstyr med dig ud af det danske jagtland kan du tilføje ultimative jagtoplevelser med trofæjagt og vildt i medajleklasse til din jagtkonto.

Med storslået jagt i både Sydafrika og Canada vil du tænde en rejse- og jagtlyst, der bliver svær at slukke igen. En lyst, der vil få dig til at søge ud gang på gang for hente utallige oplevelser med hjem og drage nytte af verdens mange, unikke jagtmuligheder. Ved at drage ud har du muligheden for at skyde dyr, du aldrig har jaget før samt vandre rundt i forskelligartet, frodige og fantastiske naturområder.

Det vilde Afrika

Søger du som jæger ubeskriveligt smukke naturoplevelser, autentisk jagt og unikke, vilde dyr, så er Sydafrika måske din næste jagtdestination. Med denne unikke kombination af storvildtjagt og safari garanteres du uforglemmelig jagt i den sydamerikanske bush.

Her jages eksempelvis vilde dyr som vortesvin, zebra, gnuer og antiloper, men du får ligeledes den ultimative safarioplevelse med dig, hvor elefanter og giraffer ligeledes vil krydse din vej. Jagt i Sydafrika er især kendt for sit trofæjagt og jagt med formål at pleje og opretholde en sund vildtbestand. Jagten er ikke udelukket riffeljagt – buejagt er også en mulighed i det vilde Afrika. Sådanne jagtrejser i Afrika er typisk ledsaget af en professionel jagtfører og har en varighed på omkring 8-9 jagtdage. 

Storslåede canadiske jagtmuligheder

Det storslåede Canada byder på jagt af en helt anden kaliber, end hvad det danske jagtland kan tilbyde. Med enorme, tætte skove, frodig natur, livlige floder og mange forskellige vildtarter er Canada den ultimative jagtdestination for den rejselystne jæger, der søger spænding og vaskeægte vildmarksoplevelser.

Canadas smukke natur har et unikt dyreliv, hvilket gør Canada særdeles populær til jagt. Du har her mulighed for at jage sortbjørne i Vancouver, gå på elgjagt i Newfoundland, jage den storslåede Wapitihjort med det enorme gevir i Montreal eller begive dig ud på en spændende ulvejagt i Alberta. En typisk jagtrejse til Canada har en varighed af 7 jagtdage.

Det rigtige jagtudstyr 

Når du rejser ud i verden for at opleve anderledes jagt end herhjemme, er det vigtigt at tjekke, at du har det rigtige jagtudstyr. Både vildtbestanden, terræn, vind- og vejrforhold er forskellige fra den typiske jagt i Danmark, og din beklædning og dit udstyr skal derfor tilpasses dertil. Dobbelttjek, om du har det rette jagtudstyr på dette link.

Foruden det rette jagttøj, termotøj, jagtknive, høreværn, fodtøj og kikkerter er det også vigtigt at læse op på de forskellige regler, der er forbundet med at rejse til et andet land med dit jagtudstyr. Der er eksempelvis en lang række rejsedokumenter, der skal udfyldes og medbringes, hvor gyldigt pas, visum, EU-våbenpas, jagttegn, en eventuel ”invitation til jagt” og SAPS 520 formular ved jagt i Sydafrika blot er nogle af dem. Derudover kan visse vaccinationer være en fornuftig idé, når du rejser ud på dit kommende jagteventyr.

Leave A Reply

Your email address will not be published.