Dette må du ikke glemme, når du skal ud at rejse!
[Følgende artikel kan indeholde reklamelinks.]
At rejse er at leve. Så poetisk lyder det fra H.C. Andersen. Men en rejse kan blive noget af et mareridt, hvis man ikke er ordentligt forberedt. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du ikke må glemme, hvis du skal ud at rejse.
Pas og kontanter
En ferierejse begynder bare ikke særlig godt, hvis du ikke engang kan få lov til at forlade Danmarks grænser. Men ikke desto mindre, så kommer du altså ingen vegne i lufthavnen, hvis har glemt dit pas. Så derfor: Klap dig selv en ekstra gang på lommerne, inden du låser og lukker din hoveddør. Så du med sikkerhed ved, at du har husket dit pas.
Selvom vi i dag lever i en tid, hvor kontanterne bliver mindre og mindre synlige, kan det være en rigtig god idé at have et lille backupforråd af kontanter med, hvis du skulle komme ud for nogle problemer, miste din pung, telefon eller lignede. Det føles som en god ekstra forsikring, hvis man ved, man har lidt i reserven.
Kom hurtigt igennem kontrollen i lufthavnen
Hvis du gerne vil optimere lidt på tiden, du skal bruge i en kø i lufthavnen, kan du med fordel have en række forhold i tankerne, allerede mens du pakker din taske. For det kan være en rigtig god idé at have styr på, hvad og hvor meget man må have med i sin håndbagage, når man rejser.
Sørg altid for, at al din elektronik ligger øverst i din håndbagage. Det er nemlig objekter, der skal fremvises separat. Så frem med tablet, kamera, mobil og/eller bærbar, og læg dem allerførst. Derudover bør du have tjek på alle væskerne i din taske, så du ikke skal til at døje med det i lufthavnen. Du må ikke have beholdere med mere end 100 ml med om bord. Alle disse skal desuden pakkes i en gennemsigtig plastpose, der max må være en liter.
Kom hjemmefra – på den gode måde
Du sidder klar i flyveren. Du har styr på alle dine ting til rejsen. Du har fundet den bedste kuffert, den billigste flybillet og de bedste høretelefoner til flyveturen (klik her, hvis du vil have flere gode testguides). Alligevel har du et McAllister-agtigt øjeblik, hvor du i tankerne gennemgår processen op til afrejsen. Huskede du det hele? Du bryder din hjerne i en uendelighed, og alligevel er du usikker.
Denne usikkerhed kan du afhjælpe lidt på ved at forlade dit hjem på en ’ordentlig måde’. Forstået på den måde, at du er til stede i nuet, mens det sker. Gør det ikke pr. automatik, men vær bevidst omkring, hvad du foretager dig.
Gå derefter en tur rundt i dit hjem. Noter i din bevidsthed, at du tjekker alle vinduerne. Læg mærke til, hvordan du hiver stikkene ud af kontakterne. Og husk dig selv på, hvordan det føles at tage i håndtaget og mærke, om den er låst. På den måde kan du bedre forsikre dig selv om, at du huskede alt, inden du tog afsted.