Skiferie? Det skal du have i kufferten!
Når du skal på skiferie, kan det være en rigtig god ide at vide, hvad det egentlig er, du skal have med. Der er ikke noget værre end at komme afsted på ferie og halvvejs komme i tanke om, at familiens pas ligger hjemme på spisebordet, eller at elefanthuerne til både mænd, kvinder og børn slet ikke er blevet pakket i tasken. På en skiferie er der mange ting, du skal pakke, hvorfor en pakkeliste er uundværlig. Læs med her og få skabt et overblik over, hvad du skal medbringe.
Generelt
Inden du tager afsted på skiferien, bør du sørge for, at du har det blå EU-sygesikringskort. Hvis ikke, bør du hurtigt få det bestilt.
På selve rejsen bør du huske pas, penge samt dit rejsebevis eller e-ticket.
Skitøj, der er uundværligt
Skitøj omhandler både jakke, bukser, fleecetrøjer og skiundertøj. Kvaliteten af dette kan spille en stor rolle, når du skal ud og have fart på pisterne. Som udgangspunkt skal dit skitøj være fleksibelt og bevægeligt, men det er mindst lige så vigtigt, at det er vind- og vandtæt samt åndbart. Derfor kan det være en god ide at bruge lag-på-lag-metoden. Herved bliver det også nemmere at styre, hvis du har det for varmt eller for koldt.
Det inderste lag består af dit skiundertøj, bestående af skiunderbukser samt skiundertrøje. Dette bør sidde tæt og være lavet af noget andet stof end bomuld, da undertøjet skal være medvirkende til at transportere sveden væk fra kroppen. Det kunne eksempelvis være uld, da dette varmer bedst.
Det midterste lag skal kunne give varme og transportere den varme, som kroppen selv producerer, væk. Derfor kan det være en god ide at tage en microfleece trøje med. Ligeledes kan fleecebukser være aktuelle som benbeklædning.
Det yderste lag skal være vind- og vandtæt. Her er en stor jakke ikke nødvendigvis den bedste. Du kan ikke bare tage den af, hvis det bliver for varmt. Derfor kan det i stedet være en god ide at investere i en lidt tyndere skijakke, hvilket også vil virke mere bevægeligt for dig.
Tilbehør til skitøj
Udover ovenstående skitøj er en hue uundværlig. En elefanthue er faktisk det bedste, du kan iføre dig. Denne kan du have på under hjelmen, og du vil dermed ikke opleve træk i nakken. Desuden er elefanthuer meget bedre end halstørklæder, da dette blot vil blive rodet sammen med alt andet skitøj. Elefanthuer til både mænd og kvinder er særdeles anvendelige – og ikke blot til børn. Du kan købe dine nye elefanthuer her.
Du bør som minimum pakke tre par gode skisokker til en uges skiferie. Vær opmærksom på, at disse ikke bør være lavet af bomuld.
Ligeledes bør du medbringe handsker. Disse bør ikke være alt for tykke, og det vil være en fordel, hvis det inderste stof er lavet af uld eller et syntetisk materiale.
Også skibriller kan være særdeles nødvendige, da solen kan skinne en del på pisterne.
Lejet eller eget skiudstyr?
Hvis du overvejer, om du skal leje eller købe dit eget skiudstyr, bør du tage i betragtning, om du har været på ski før, og dermed om det bliver gentaget. Hvis det er første gang, du skal afsted, kan det klart anbefales, at du lejer alting på skistedet.
Hvis du selv begynder at investere i skiudstyr, kan dette ende på et meget højt beløb. Hvis det så viser sig, at du ikke kommer afsted igen, vil det være lidt bittert. Rejsebureauerne har altid helt styr på, hvilke skistøvler og ski du skal have – og dette er uanset, hvor erfaren du er.